Historien om Fjaltring og Trans

- to sogne på vestkysten nord for Nissum Fjord

- fortalt af Fjaltring Trans Lokalarkiv

Befolkning

Israndslinien fra sidste istid går igennem Fjaltring, og langs den er der fundet rester af bebyggelser og fæstningsanlæg, f.eks. Rammedige.

Før i tiden levede folk af fiskeri og landbrug. Begge dele var helt afhængige af vind og vejr, og ikke mindst af den store nabo, - Vesterhavet.

Sidst i 1800tallet var der store brydninger på egnen mellem Grundtvigianismen og Indre Mission. Det var dog ikke tilfældet i Fjaltring og Trans. Her var "højt til loftet", måske fordi man havde en fælles udfordring, nemlig kampen med og mod havet.

I slutningen af 1800tallet kom en ny præst til de to sogne. Det var M.A.S. Lund, han var med til at ændre det lille samfund til nye fællesskaber i Grundtvigs ånd. Det resulterede i oprettelse af Fjaltring Friskole i 1884, som videreudviklede sig til Forsamlingshus og Brugsforening i 1887.

Havets nærhed 

- har altid haft stor betydning for de mennesker, som har boet her. Kystnedbrydningen har gennem tiden været betydelig, men den er nu næsten stoppet ved hjælp af moderne kystsikringsmetoder. Strandinger og redningsvæsen er væsentlige dele af egnens historie.
Se menuen "Redningningsvæsen"

Kystens forandring

Havet tog hvert år en god bid af kysten, samtidig med at der drev sand sammen til nye klitter, som dermed yderligere tog et bid af landbrugsjorden.

I 1875 iværksatte staten høfdebyggeri ved vestkysten for at standse havets grådighed; men der gik nogle år inden det nåede Fjaltring. Se menuen "Havet som nabo"

Nyere historie

Først i 1970erne kom der mange tilflyttere og dermed også nye erhverv til egnen.

I Fjaltring og Trans sogne er det lykkedes at forene familier, som har boet her i flere slægtled, og tilflyttere i fælles bestræbelser på at få landsbysamfundet til vedblivende at være et godt sted at være. Se mere i Menuen "Nyere historie"